Hvordan skal et teenageværelse indrettes?

Måske har du nogle børn, som snart er ved at være store. Det fører mange ting med sig, når de små ikke længere er så små, men skal til at være teenagere. Det medfører blandt andet et værelse, som er indrettet på en lidt anden måde end hidtil.

Er du en smule i tvivl om, hvordan indretningen skal være, når det nu skal være et teenageværelse og ikke længere et børneværelse? Bare rolig, du får nogle gode råd her i artiklen til, hvordan I kan indrette det nye ungdomsværelse – sammen. Det må jo gerne være et fælles projekt, I kan hygge jer med.

Seng og sofa i én

Din kommende teenager skal selvfølgelig stadig have en seng at sove i, men hvilken type seng skal det være? I takt med at dit barn bliver ældre, kommer kammeraterne ikke længere over og sidder og leger på gulvet hele dagen. Nu sidder de i stedet foran computeren eller iPad’en sammen, og derfor skal de have et godt sted at sidde – og det er ikke nødvendigvis i sengen.

En praktisk løsning kan være at have en sofa, som de unge kan sidde i. Men sådan en kan jo fylde en del. Det er derfor ikke sikkert, at der er plads nok til både en sofa og en seng på værelset. Men der er også den mulighed, at I slår seng og sofa sammen i ét møbel. Med en sovesofa får dit barn både et sted at sove, og et sted hvor kammeraterne kan sidde, når de er på besøg. Dét er altså smart.

Er der skabsplads nok?

Når du pludselig har en teenager i huset, er det ofte ensbetydende med, at der er nogle andre ting, der skal have plads på værelset. Det er ikke længere legetøj, der skal fylde det meste. I stedet begynder mange unge mennesker at gå ekstra op i deres tøj, hår og generelle udseende.

Hvis der ikke længere er plads i skabet til alt det tøj, dit barn helt sikkert har eller gerne vil have plads til, så findes der et alternativ. Sætter I et tøjstativ ind, kan der hænge en masse tøj på fine bøjler samlet der. Er det endda et tøjstativ med hjul på, kan dit barn nemt køre tøjet hen, hvor der er behov for det.

Det kan jo nemt være, din teenager pludselig bruger meget tid foran spejlet (som I sikkert også skal have op), og så er det jo smart, at tøjet kan køres derhen, ikke?

Vi ønsker jer god fornøjelse med indretningen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *