4 måder du kan gøre facaden af dit hus skarpere

Vi kender det alle. Vi kommer hjem fra arbejde til et hus, som bare ligner noget værre rod ude foran. Selvom børnenes cykler og legetøj er pakket væk, græsset er slået, og hækken er trimmet, roder det. Og det kan sommetider være svært at sætte ord på lige præcis det, der mangler – eller ikke mangler. Lad os gøre det for dig.

I denne miniguide får du fire tips, som kan hjælpe dig med at rydde op foran dit hus.

Få ryddet ud i garagen

Hvis jeres garage som oftest står åben, så der er fuldt udsyn til alle jeres herlige transportmidler, roder det i dit synsfelt. Og nogle gange er der en god idé at få ryddet ud. Vær ærlig over for dig selv: Hvor meget af alt det, der står i jeres garage, bruger I rent faktisk? Det tænkte vi nok.

Anskaf jer en garagedør, garageport eller ledhejseport

Hvis I står med en garage, der ikke har en funktionel lukkefunktion, bør I overveje at investere i en form for lukning. Dette gør ikke kun, at der gemmes for rodet i jeres garage, indtil I gider at rydde op – det sikrer også, at folk ikke får lange fingre af at se på alle jeres dyre cykler.

En garagedør er ligesom en almindelig dør. Den har typisk to døre, som kan lukkes sammen på midten. Denne dør åbner typisk udadtil, hvilket gør, at den ikke tager plads inde i selve jeres garage. Det negative ved denne er, at I typisk selv skal stå ud af bilen for at åbne.

En garageport er ét stort stykke, som skal have lidt plads foran sig, så den kan skubbes udad og derefter op under garagetaget. En ledhejseport hejses op under taget i led. De to minder derfor meget om hinanden, men en garageport kræver altså dét stykke plads foran garagen. Begge tager lidt plads i jeres garages tag.

Byt jeres dør ud

Hvis jeres dør er gammel, snavset og slidt, kan det være, den trænger til udskiftning. En facadedør kan nemt udskiftes, så I bør undersøge mulighederne grundigt.

En ny dør kan give et helt nyt liv til jeres husfacade – den er faktisk noget af det første, vi bemærker, når vi kigger på et hus.

Puds jeres vinduer

Det glemmes ofte, og det er ikke altid, man selv bemærker det ved sit hus. Men snavsede vinduer kan være årsag til et dårligt indtryk af en husfacade. Så kontakt din lokale vinduespudser, eller begiv dig selv ud på en vinduespudsnings rejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *